tip og tricks

02-01-2019

I Danmark føder omkring 20% af kvinderne med et kejsersnit. Et kejsersnit kan redde liv og kan derfor være nødvendigt for mor og barn. Men mange kvinder får desværre ikke information omkring den efterfølgende behandling af arret efter kejsersnit.

7% af kejserinderne får problemer med deres ar. Det kan være smerter i huden,  i arret, kroniske smerter eller mave/tarmproblemer samt adhærencer Det kan også give problemer med at blive gravid igen. Hvad mange kvinder ikke ved er, at underlivssmerter kan være forbundet med et kejsersnit. Undersøgelser viser, at kvinder med kejsersnit har flere samlejesmerter end kvinder som har født vaginal.

Det er vigtigt at arbejde med arvævet, så der ikke dannes adhærencer.

Der kan være mange føler forbundet med et ar, da kroppens væv husker alt. Så der skal arbejdes blidt og nænsomt med kejerinder. 

Ofte ønskes kejsersnit efter en tidligere traumatiseret fødsel. Her kan det anbefales, at tale forløbet igennem med en jordmoder. Kan varmt anbefale Jordemoderskabet - jordemoder Eline.

En case:

For tiden arbejder jeg med et 21 år gammelt kejserinde ar med en ny teknik. 

Denne kvinde oplever smerter ved motion og er ked af det kosmetiske, da der er dybe adhærencer adskillige steder i arret.

Efter 5 behandlinger af varieret behandlingstid, er arret nu ved at give sig. Tiden varierer, da der kommer forskellig reaktioner frem under behandlingen. Krop og psyke skal kunne følges ad i behabdlingen.

Kvinden oplever, at det gør mindre ondt ved motion og at der er mere kontakt til mavemusklerne. Jeg håber, at hun vil fortælle sin historie, når vi er færdige med at behandle hende :-).

Det er aldrig for sent at arbejde med arvæv.

 

24-10-2018

For ca. 1 mdr. siden var der i TV2 et indslag med min kollega Micha Grøn, omkring fysioterapeutisk fertilitetsbehandling. En overlæge fra Rigshospitalet var meget skeptisk, da han mente, at der intet belæg var for at behandlingen virker. 

Det er meget svært at bevise, at fysioterapeutisk behandling virker, da det er svært at måle på kroppen. Og det er altid svært at bevise, om kvinderne bliver gravide naturligt eller pga. behandlingen. Det er meget nemmere at bevise at kvinden er blevet gravid, fordi hun har fået lagt et befrugtet æg op, eller er blevet insemineret.

Fysioterapeuter tager udgangspunkt i krop og psyke. Derudover kan vi vejlede i motion og ergonomi. Kvinder er ofte meget frusteret over, at de ikke får nogen ordentlig vejledning. De skal selv søge informationer. Og på nettet ligger der virkelig meget, som kan gøre en skruk kvinde, hvor det endnu ikke lykkedes at blive gravid, endnu mere frusteret.

Lykkedes det ikke at blive gravid, er tilbagemeldingen ofte, at kontakten til underlivet er bedret, menstruationen er ændret til det bedre og ofte uden smerter.

I Danmark er der ca. 10 fysioterapeuter, som indtil videre arbejder med fertilitetsfremmende behandling. Men præcis som hos fertilitetsklinikkerne, kan vi ikke give nogen garanti for at det lykkedes. Vi behandler ud fra al den viden vi har om kroppen, og ud fra de studier der foreligger.  Med alderen er det som regel sværere at blive gravid naturligt. Men hvis behandlingen er et supplement til medicinsk fertilitetsbehandling øger det chancen for at blive gravid og gennemføre graviditeten. 

Fysioterapeuter vil altid henvise til læge, hvis det er nødvendigt, det er vi også uddannet til.

 

 

15-09-2018

En kvinde kontakter Cph Bækkenklinik, da hun er begyndt at lække urin ved bevægelse. Hun synes også at hun er begyndt at lugte af urin.

Kvinden har født tre børn, som nu er voksne. Første barn blev født med kejsersnit, ingen gener fra kejsersnitarret. Anden fødsel gik hurtig og blev hun syet pga. en bristning af skedens for- eller bagvæg. Er nu i begyndende overgangsalder.

Kvindens bækkenbund undersøges udvendigt og indvendigt. Det viser sig, at denne kvinde har en ret god bækkenbund, men at den ikke er så hurtig. Når bækkenbunden ikke reagerer hurtigt eller der, hvor der er brug for aktivere bækkenbunden, kan hun risikere at lække.

I dette tilfælde, tilrådes kvinden at blive undersøgt hos en gynækolog. Når en kvinde begynder at gå i overgangsalder, kan slimhinden i skeden og omkring urinrøret blive mindre og tør. Det kan være årsagen til inkontinens. 

Der findes flere præparater som kan afhjælpe dette, så hun igen bliver tæt, hvis dette er årsagen til den begyndende inkontinens.  

28-08-2018
Inkontinens

Kontinensforeningens formand Susanne Axelsen og Marianne Hüche fortæller om udredning, behandling og hvordan det er at være inkontinent.

01-08-2018

Gentagne gange oplever jeg, at kvinder der bliver behandlet fortæller, at deres menstruationssmerter er mindsket. Der kommer ikke længere gammelt, mørkt blod, men almindelig blødning.

Når der kommer nyt energi til underlivsorganerne sker der noget. Fx i dag, hvor jeg har siddet ved PC i flere timer, begynder mine skuldre at "syre" til. Av, det gør ondt. Men jeg ved, at hvis jeg begynder at bevæge mine skuldre eller få lidt massage, hjælper det på smerterne.

Det er samme mønster der gør sig gældende ved underlivssmerter. Ingen optimal blodcirkulation og spændte muskler og fascier i bækkenregionen, gør at vores blodkar og nerver, får trange forhold. Der er heldigvis noget at gøre ved det og du kan selv gøre noget.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil vide mere.