Min historie

Fra hot til vådt til hot...

Hvis jeg havde været en dreng, havde jeg nok været en dreng med gang i. Det betød, at jeg ofte glemte toiletbesøg midt i legen. Så satte jeg mig da bare i en vandpyt. Så ingen kunne se, at jeg havde tisset i bukserne. Så var den ged barberet og jeg mistede ikke legen.

Grin og latter kunne altid få mig til at tisse i bukserne. Som 19-årig tissede jeg i bukserne på en trampolin. Så nu begyndte det at blive mere pinligt.

Kan du gætte, hvad der skete efter min første fødsel. Jeg gjorde alt det som en nybagt mor med krudt i rumpen kan finde på, som i den grad ikke var en opmundring til mit underliv. 

Dagen efter fødslen startede forstoppelsen. Det varede godt 1 års tid. Et underliv med hæmorider og rifter. Hvor ville jeg ønske, at jeg havde vidt lidt om afføringsmidler og mit tarmsystem.

Min søn ville kun sove, når barnevognen rullede afsted på bumlende underlag - ufattelig svært at forsøge at ramme brostenene mellem fliserne. Jeg gik og gik og gik............. benzin på bålet. Mit underliv blev ikke plejet. Det gode var, jeg var virkelig god til at ligge ned og amme.

Tre måneder efter jeg havde født, stod jeg i Amager Hallen og spillede volleyballkamp. Mit underliv slog tromme på knæskallerne.

Min første løbetur, kunne selv Tena maxi ikke klare. Jeg tudede efter 25 meter.

Jeg meldte mig til et bækkenbundshold hos AOF. Mit skønne barn hang i brysterne under hele træningen, da jeg ikke havde mælk nok. Og træningskonceptet fattede jeg ikke noget som helst af. Ingen forklaringer på hvad jeg skulle gøre. Jeg gav op og kneb lidt, når jeg ammede.

Fødsel nr. 2. Nu gik det så helt galt. 1-3 uger efter fødslen kunne jeg slet ikke holde på vandet. Så i vores lille badeværelse var puslebordet strategisk godt placeret - lige ved side af brusenichen. Så et skridt til højre kunne jeg lade vandet og samtidig holde på min knægt nr. 2, så han ikke faldt ned af puslebordet.

Fødsel nr. 3. Nu havde jeg givet op på knibeøvelser. Brugte en tampon på tværs, hvis jeg skulle noget. Men ofte droppede jeg at danse igennem til fester. Sjovt, som folk skal kommenterer "havde du ikke andre bukser på for lidt siden". Jeg overvejede at købe to ens bukser, men synes at det var lidt fjollet. Mit løb blev igen startet op og jeg løb selvom jeg tissede i bukserne. 

Efter tre fødsler var min bækkenbund, som en udpint gammel trampolin.

Da jeg startede på fysioterapeutuddannelsen, var der ingen tvivl om, at det var den urogynækologiske vej jeg skulle. Ingen talte om risikoen for at blive inkontinent eller nedsynkninger efter en fødsel var stor. Dette måtte erfares på egen krop. Pludselig fortalte alle veninderne, at de oplevede det samme. At blive gravid var intet problem, men flere vennepar kæmpede med  fertilitetsproblemer og flere måtte igennem medicinsk fertilitetsbehandling.

Flere af disse kvinder fortæller i dag, at de ville ønske, at de havde muligheden for at kunne gøre noget selv. 

Det meste sport blev lagt højt op på hylden sammen med de tilstøvede pokaler.

ET SPARK MED EN VOGNSTANG

På fysioterapeutuddannelsens program stod der en dag "sjipning" - en HEL dag. Ordet "panik" kan slet ikke dække mine følelser, da jeg så ordet sjippe. Så skulle der strammes op. Hver dag på Næstved station stod den på knibeøvelser. Til sidst lykkedes det mig, at kunne mærke et knib stående - trods flere ugers træning som voksdukke (det var umuligt at bevæge sig samtidig med at knibe). Hvis der var noget som kunne motivere, var det tanken om våde bukser foran alle de unge medstuderende.

Så kom der gang i træningen for nu var jeg næsten tæt, det sidste kunne klares med hjælpemidler. som lille Tenabind og Contrelle. Divacuppen viste  sig også at være brugbar. Løb, minitri og svømning kom der gang i. Judo, som jeg startede med som 38-årig, var dog lidt sværere at have med at gøre ift. inkontinens, da det var pludselige bevægelser, som ikke kunne styres.

Efter at have fået styr på bækkenbunden, kom næste udfordring.

Nedsynkning

I 2014 blev jeg opereret for en nedsynkning af bagvæggen (rectocele). Jeg oplevede konstant pres på tarmen, havde svært ved at tømme tarmen og skulle tørre mig konstant. For mig var det en stor gene i hverdagen, da jeg også tid havde bremsespor i underbukserne. Efter operation var bækkenbunden for mit vedkommende nemmere at få fat i. Men det gælder ikke for alle. Mine symptomer er kommet lidt tilbage, men nu har jeg en masse værktøjer som jeg bruger. 

Overgangsalderen

Igen måtte jeg sande, at kvindekroppen kommer ind i forskellige udfordringer. Voldsomme hedeture, inkontinens (igen), manglende nattesøvn som endte med følelsen af depression. Efter flere måneder med indtagelse af alt hvad der var muligt af naturmedicin, måtte jeg kaste håndklædet i ringen og tage hormoner. TAK.... min liv kom tilbage i løbet af en måned. 

Jeg forsøger stadig at løbe, men lytter virkelig meget til min krop og underliv. Nogle dage er virkelig gode, andre, tja............. 

Min personlige erfaringer har jeg altid med mig, da jeg ved, at kvindekroppens udfordringer har en stor påvirkning på vores dagligdag og kvindens psyke. Jeg kobler mine personlige erfaringer  sammen med min fysioterapeutiske uddannelse inden for det urogynækologiske område, når jeg arbejder som fysioterapeut.

CPH Bækkenklinik

CPH Bækkenklinik er autoriseret, specialiseret fysioterapi inden for det urologiske, gynækologiske og obstetriske område.

Jannie Dobel som ejer Cph Bækkenklinik er født i 1970, blev uddannet fysioterapeut i 2011 og har 9 års erfaring med underlivsproblematikker. 

Hvorfor vælge behandling hos en urogyn fysioterapeut?

En urogyn fysioterapeut er specielt efteruddannet i underlivet og underlivsorganernes kompleksitet.

En UroGynObs fysioterapeut vil altid undersøge dig enten vaginalt eller rektalt (hvis det er muligt), hvis bækkenbunden er årsagen til din problematik. Udfra undersøgelsen og din forhistorie  tilrettelægges i samarbejde et personligt træningsprogram. Der er mulighed for opfølgning via sms eller mail for at holde motivationen ved lige eller for at korrigere træningsprogrammet.

Fertilitetsbehandlingen forøger din chance for at blive gravid. Behandlingen er både for dig som ønsker at blive gravid naturligt, men også i kombination til IVF og insemination behandling. Klinikken bruger laserbehandling, hvor det er nødvendigt, også til mænd.

Cph Bækkenklinik holder sig faglige ajour ved at deltage jævnligt i kurser.  

Vil du vide om behandling i klinikken er noget for dig, så kontakt klinikken på

Tlf 93 94 31 00 eller mail kontakt@cph-baekkenklinik.dk 

 

 

Uddannelse

2019: Barrél: Viseral mobilisering VM2. 

2019: Barrél: Viseral mobilisering. VM1

01/19: Mulligan nedre quadrant: Hofte, knæ og fød mobilisering.

01/2019: Mojizovas ribbens og fertilitetskursus 3.

10/2018: Liz Koch og Anna Verwaal/ Stalking the wild psoas Womb to world.

10/2018: BeActivated Introkursus/ Manuel kursus i aktivering af muskulatur, som ikke fungerer funktionelt optimalt. Derfor overtager accessorisk muskulatur.

09/2018: Bækkenets anatomi/ Undervisning i bækkenets strukturer, funktion og anatomi. Manuel undersøgelse og behandling.

08/2018: Fertilitetskursus/ Opsamlings kursus i fertilitet og underlivssmerter udfra de nyeste studier.

02/2018: Mojizovas ribbens og fertilitetskursus 2/ Manuel kursus til behandling af diafragma og costae.

10/2017: New Urogenital Approach v/ Jean-Pierre Barrel/ 22 timers kursus i manuel behandling af bækkensmerter også hos gravide, underlivssmerter, urininkontinens og fertilitetsproblemer.

10/2017: Fysioterapeutisk behandling af mænd med underlivssmerter/ Basal viden om målgruppen, evidens for fysioterapeutisk behandling, manuel behandling af myofacielle forandringer, øvelsesterapi og smerteundervisning.

03/2016: Sexologi undervisning v/gynækolog og fysioterapeut fra Sexologisk klinik Rigshospitalet/ 3-dages kursus omkring ældre og sexologi.

02/2017: Modul 2 DUGOF/ Undersøgelse og behandling af patienter med dysfunktioner i bækkenbunden.

04/2017: Fertilitetsbehandling Mojzivas v/Vlasta/ Manuel behandling til fertilitet, inkontinens og underlivssmerter.

09/2016: Dansk NLP institut Psykoterapeut uddannelse

11/2015: Diplom modulet Metropol: Inkontinens

2015: Shit happens/ Behandling af defækationsproblemer med analballoner.

09/2014: Aviva method Nutrition and fertility                  

02/2014: Mercier therapy/ Teoretisk og praktisk kursus med manuelle behandlingsteknikker som anvendes til fertilitet, underlivssmerter, dysfunktioner i underlivet og inkontinens.

2014: Vulvodyni kursus Skejby  

11/2013: Ultralydsskanningskursus med Bärbel Junginger

06/2012: FysioPilates/ Instruktørkursus i FysioPilates

03/2012: Gyn.obs.gruppen/ Palpation af bækkenbunden modul I

06/2011: Correction academy/ Manipulations kursus for fysioterapeuter: SI-leddet og foden.

2011: Autoriseret fysioterapeut København

Med venlig hilsen

Jannie Dobel

Hvad laver en urogynækologisk fysioterapeut?

Samarbejdspartnere

Jordemoderskabet https://www.jordemoderskabet.dk/

Copenhagen osteopati, Svanholmsvej 12, 2000 Frederiksberg v/Christophe Bouju tlf. for tidsbestilling: tlf 28 93 81 03.

Healt Partners V/Gitte Vestergaard. Sportsfysioterapeut og livsstils coach. Tlf. 22488804 

Sundhed med mening, Åbyhøj: https://sundhedmedmening.dk/

Klinik fællesskabet Family Zoo - her finder du bl.a. fertilitetsfremmende hold og bækkenbundshold.