Behandlingen

Første konsultation

  • Varer 1-1½ time
  • En samtale
  • Undersøgelse  

Ud fra din fertilitetshistorie og undersøgelsesfundene opstartes behandlingsforløbet, hvis det skønnes relevant.

Du kan forvente 1-3 behandlinger fra sidste menstruationsdag til ægløsning i hver cyklus. afhængig af din fertilitetshistorie og undersøgelsesfund.

Book en tid

Hvis du har uregelmæssige menstruationer,og/eller menstruationssmerter behandles til cyklus er normaliseret. 

Den fysioterapeutiske behandling

Dine underlivsorganer skal kunne bevæge sig. Der er konstant bevægelse i underlivet. Når din blære eller tarm fyldes bevæger din livmoder sig. Hvis vævet er stift, nedsætter det blodcirkulationen, nerveforsyningen og bevægelsen i dit underliv.

Dit bækken og rygsøjles bevægelighed har også indflydelse på dine underlivsorganer, samt påvirker dit hormonflow. Derfor er undersøgelse af disse også en del af behandlingen.

Den fysioterapeutiske behandling er dybdegående teknikker, som arbejder med at mobilisere og blødgøre dit bindevæv og muskulatur omkring dine underlivsorganer og bækken. Hensigten er, at dine organer får sin normale bevægelighed og funktion tilbage og at blodcirkulationen normaliseres. 

Teknikkerne og øvelser kommer fra Mojzisova fertilitetsfremmende behandling samt osteopatiske teknikker.  

Mojizovas øvelsesterapi foregår både på hold og som hjemmeøvelser. Fertilitetstræning på hold sætter fokus på holdning, motion, stress og muskelspændinger som kan nedsætte frugtbarheden.

For at få den største effekt af holdtræningen, anbefales det, at du først får undersøgt og mobiliseret blokeringer eller arvæv i kroppen inden eller samtidig med træningen. 

Family Zoo har løbende opstart af fertilitetsfremmende hold ud fra Mojizovas træningsterapi.

Her kan du læse de studier, der ligger bag mojizovas fertilitetsfremmende behandling.

Laserbehandling

Laserbehandling øger dine chancer for at blive gravid. Især egnet til kvinder med PCO, endometriose og ved udeblivelse af menstruation.

Behandlingen har effekt på:

  • PCO
  • arvæv fx efter kejsersnit eller anden kirurgisk indgreb i underlivet
  • infertilitet
  • endometriose (som smertedæmpende)
  • menstruationsproblemer
  • tranginkontinens
  • muskelspændinger omkring bækkenet

Fertilitetsfremmende hold

Du kan også starte på fertilitetsholdene. Her kan du selv gøre en forskel med øvelser, som du kan lave hjemme også. Jeg anbefaler de fertilitetsfremmende hold, da du her kommer til at gå i dyben med øvelser, og får en basis viden omkring din krop og fertilitet. 

Det bedste resultat får du med en individuel samtale og undersøgelse før opstart på hold.

15 min GRATIS samtale

15 min GRATIS samtale eller fremmøde, hvis du vil vide mere om fertilitetsbehandling og om det er noget for dig.  Ring på 9394 3100 eller book en tid til fremmøde.

Fysioterapeutisk behandling og infertilitet

I Danmark er det endnu ikke udbredt, at fysioterapeutisk behandling forøger din chance for at blive gravid. Øvelser og behandling øger også dine chancer for at gennemføre en fuld graviditet. 

Studier har vist, at fysioterapeutisk fertilitetsfremmende behandling til kvinder mellem 30-40 år øger chancen for naturlig graviditet med 32 % indenfor 1 år. Dermed kan kvinderne undgå den medicinske fertilitetsbehandling, som kan være meget stressende for kroppen. Da der er lang ventetid på medicinsk fertilitetsbehandling, kunne ventetiden bruges på at hjælpe kroppen på vej og øge chancen for en naturlig graviditet.

Kvinder over 40 år, har også gavn af den fertilitetsfremmende behandling, især kombineret med laserterapi.

Og der er INGEN bivirkninger.

Den fysioterapeutiske behandling kan stå alene, men er også et godt supplement til IVF-behandling og insemination (IUI). Her påbegyndes behandlingen inden opstart af insemination eller IVF-behandling - gerne 3 måneder inden for at få den bedste effekt af behandlingen.

Arvæv

Underlivsoperationer eller infektioner kan være en årsag til at en graviditet udebliver. Hvis dit arvæv er stift og ubevægeligt, nedsætter det blodforsyningnen og bevægeligheden af dine underlivsorganer. 

Arvævsbehandling er en del af fertilitetsbehandlingen. Du kan sagtens selv arbejde med dit ar og selv gamle ar har effekt af behandling. 

Hvorfor fysioterapi som fertilitetsbehandling

"Langt de fleste ønsker på et tidspunkt i livet at blive forældre, men en stor del af danskerne må vente forgæves på ønskebarnet. Hver tiende kvinde i Danmark er enten ufrivilligt barnløs eller får aldrig det antal børn, hun ønsker, på grund af sin egen eller partnerens nedsatte frugtbarhed. Omfanget af ufrivillig barnløshed hos mænd er ukendt, men 20-21 % får aldrig børn. Infertiliteten kan føre til eksistentielle livskriser og true parforholdet, og det lave børnetal samt den efterspurgte fertilitetsbehandling koster samfundet dyrt. Nedsat frugtbarhed kan dermed betegnes som en folkesygdom, og det berettiger forebyggelse".

Citat Vidensrådet Rapport for forebyggelse af nedsat frugtbarhed.

MEN vidste du, at du selv kan gøre en forskel! 

Mænd og infertilitet

Alt for ofte glemmes manden i håbet om en ønsket graviditet.

Ca. 40% af raske unge mænd har en sædkvalitet, der gør, at de kan have sværere ved eller slet ikke være i stand til at gøre en kvinde gravid. Nedsat frugtbarhed er således en af de hyppigste sygdomme i reproduktiv alder.

Til mænd med nedsat sædkvalitet, tyder flere små studier på at laserterapi kan bedre sædkvaliteten. Behandlingen gives 2-3 gange i dagene op til kvindens ægløsning. Dette øger antallet af svømmedygtige sædceller. Laserbehandlingen tager max 5 min. og kan også kombineres med øvelser.

Det kan desuden anbefales, at undgå rygning, mobilen i bukselommen og alt for stramme bukser.

Hvis du bruger meget tid på cykel sadlen og meget gerne vil være far, er det en god idé i en periode at skrue ned for timerne på sadlen. Cykling nedsætter sædkvaliteten markant. Undersøgelser viser, at mere end 5 timers cykling om ugen har en negativ påvirkning på den "svømmer"  der kunne blive den nye Ronaldo.    

Det gælder det samme for mænd som med kvinder. Er der muskelspændinger i underlivet, kan det "lukke af" for optimal blod- og nerveforsyning til underlivsorganerne.

Book tid her