Behandling af vandladnings- og afføringsproblemer (inkontinens)

Første konsultation er altid en samtale og en undersøgelse af din bækkenbund for at afdække din problematik.

Afhængig af samtalen og resultatet af undersøgelsen, lægges en plan for dit videre behandlingsforløb. Alle mennesker er forskellige og har forskellige udfordringer. Derfor at det vigtigt, at behandlingsplanen passer til dig og din hverdag.

Ved første behandling er der sat 45-60 minutter af til dig, så vi kan få afdækket din problematik.

Du kan forvente 1-3 fremmøder i klinikken afhængig af problematikken.

Det er også muligt at booke et skypemøde som opfølgning.

Efter første fremmøde kan bækkenbundstræning på hold være et godt supplement til den individuelle opfølgning. Du bliver på bækkenbundshold fastholdt i at få lavet dine knibeøvelser i en periode, så du ikke er i tvivl om effekten af træningen. Det giver det bedste resultat.

Book en tid

 

Nedenfor kan du læse om de forskellige typer af inkontinens.

Stress-inkontinens

Squat er ikke en øvelse der anbefales til et underliv med svag bækkenbund eller nedsynkninger.

 

  • Drypper du ved løb eller pludselige bevægelser?
  • Lækker du lidt urin ved hoste eller nyse?
  • Går du ofte med et lille trusseindlæg, fordi du er nervøs for at der kommer et par dråber urin?

Kan du svare "ja" til disse spørgsmål er du højst sandsynlig stress-inkontinent.

 

Stress-inkontinens kaldes også anstrengelses-inkontinens.

Symptomer på stress-inkontinens er at du lækker lidt urin ved nys, hoste, grin, løb eller anden bevægelse. Dette kan være et tegn på at din bækkenbund trænger til træning.

Stress-inkontinens er den hyppigste form for inkontinens og rammer overvejende kvinder, men mænd kan også have stress-inkontinens.

Bækkenbundstræning er første behandlingsvalg ved stress-inkontinens.

Book en tid til en vurdering

 

Urge-inkontinens

  • Får du en kraftig vandladningstrang, som er svær at holde tilbage, men det lykkes lige indtil du når toilettet?
  • Kommer trangen pludselig og du når ikke ud på toilettet?
  • Forværres vandladningstrangen når du ser din hoveddør?
  • Tjekker du hvor alle toiletter ligger, når du er ude for hjemmet?
  • Når du får vandladningstrang, har du så ofte meget kort tid til at finde et toilet?

Kan du svarer "ja" til en eller flere af disse spørgsmål, lider du formentlig af urge-inkontinens.

Urge-inkontinens/trang-inkontinens.

Symptomer på urge-inkontinens er, at du ofte får en kraftig trang til at lade vandet. For nogle personers vedkommende er det her og nu at toilettet skal findes. Det er ikke altid du når toilettet i tide. Med alderen øges risikoen for urge-inkontinens.

Dette kan være tegn på at din blære er meget aktiv, men det kan også være andre årsager som fx væskemangel, overdreven brug af kaffe eller danskvand, lightprodukter eller måske blærebetændelse.

Det er vigtigt at du udredes grundigt, så du får den rigtige behandling. 

Man kan sagtens have en kombination af flere inkontinenstyper - det hedder blandingsinkontinens.

Book en tid

Råd og vejledning

Blæren er en muskel som trækker sig sammen når du lader vandet

Overhører du din vandladningstrang, vil blæren over tid miste sin sammentrækningsevne. Forestil dig at din blære er en ballon som har været fyldt godt op med luft i lang tid. Når du lukker luften ud, vil den aldrig nå helt tilbage til dens udgangselasticitet - det samme sker for blæremuskulaturen, hvis du overhører signalerne fra den.

Hvis vandet siver ukontrolleret fra dig, kan det også være et tegn på, at dit nervesystem er påvirket. Når nervesystemet er påvirket, får blæren forkerte signaler. Derfor kan det være svært at mærke vandladningstrang eller din blære kan trække sig sammen på forkerte tidspunkter.

Overgangsalderen 

Sivende ufrivillig vandladning kan skyldes udtørring af slimhinderne vaginalt og omkring dit urinrør. Lokal østrogen tilførsel kan afhjælpe problemet.

Halvfyldt blære

Hvis din blære ikke tømmes helt efter et toiletbesøg, vil der altid stå lidt urin tilbage i blæren. Dette giver anledning til hyppige blærebetændelser og sivende urin.

 Forsøg med dobbelt vandladning, hvis du ikke føler dig helt tømt efter toiletbesøg. 

1. lad vandet som du plejer ved trang.

2. når du er færdig, rejser du dig og venter 3-5 min. bevæg dig lidt rundt.

3. sæt dig igen på toilettet og se om du kan lade vandet igen.

4. gentag, hvis der kommer mere.

Du kan hjælpe blæren, ved at gå regelmæssigt på toilettet max 3-4 timer mellem hver vandladning. Det er normalt at have vandladning hver 3.-4. time afhængig af væskeindtagelse.

Det anbefales at drikke 1½ l væske fordelt over dagtimerne. (væske er alt flydende)

Afføringsinkontinens

Afføringsinkontinens betyder, at du enten skal skynde dig meget ved afføringstrang eller ikke når det i tide.

At være afføringsinkontinent kan påvirke livskvaliteten i sådan en grad, at sociale aktiviteter er ikke-eksisterende.

Afføringsinkontinent kan fx opstå pga. svækket lukkemuskel, fødselsskader, stråling efter cancer, neurologiske sygdomme eller traumer på lukkemusklen.

Bækkenbundstræning kan hjælpe både afførings- og luftinkontinente, hvis din bækkenbundsmuskulatur er svækket. 

Nogle gange er det de rette hjælpemidler, som kan øge din livskvalitet. 

 

Inkontinens

TAL OM DET - DU ER IKKE ALENE.

7 ud af 10 kommer af med sit problem ved at tale med en fagperson, men kun 3% er i behandling for inkontinens.

Inkontinens forringer livskvaliteten, for nogle så meget at de begynder at isolerer sig og takker "nej" til sociale aktiviteter. 

Der går ca. 5 år, før en person med inkontinens søger hjælp, men hvorfor vente så længe?

Ca 500.000 personer i Dk har oplevet at være inkontinens eller er det, så du er ikke alene.

At være inkontinens betyder, at du har svært ved eller slet ikke kan holde på gas, vand eller afføring. 

50% af kvinder har svært ved at finde ud af at udføre et korrekt knib - også selvom de har fået en fin mundtlig instruktion. En gennemgang af bækkenbundens anatomi og fysiologi og efterfølgende en grundig undersøgelse af bækkenbunden, kan hjælpe dig godt på vej til at håndtere din inkontinens.

 Læs mere på om inkontinens på www.Kontinens.org.